Gå til indholdet

Influencere forklaret – begreber, regler for reklame, platforme og historie

Grundbegreber

Influencerens historie

Fra anbefalinger i aviser, radio og tv over bloggere og videoplatforme til fotodeling og korte videoer: sådan opstod influencere, og hvad ordet betyder.

Opdateret ca. 4 min. læsning

Akvarel af en radio, en stak blade, et filmkamera, et gammelt fjernsyn og en smartphone stillet på række på en hylde

Influencere er en ny betegnelse for en gammel idé: at anbefalinger fra personer, som publikum kender og har tillid til, påvirker, hvad man vælger. Det nye er, at personen selv udgiver indholdet på internettet og har direkte kontakt til sit publikum. Udviklingen følger platformenes historie, og siden går dem igennem i rækkefølge.

Før internettet: kendte ansigter og skjult reklame

Virksomheder har længe brugt kendte ansigter og stemmer til at anbefale produkter i annoncer, radio og tv. Tanken er, at tilliden til afsenderen overføres til produktet.

Spørgsmålet om, hvornår en omtale i virkeligheden er reklame, er heller ikke nyt. Produktplacering, hvor et produkt vises i film, tv-programmer eller bøger, ligner sponsorering, men sponsoren gøres ikke tydeligt synlig. Ofte betaler producenten for placeringen, men produktet kan også stilles til rådighed uden betaling.

Bloggere: fra slutningen af 1990’erne

En blog er en hjemmeside, der opdateres jævnligt med korte indlæg, hvor det nyeste står øverst. Blogs tog fart fra midten af 1999, da nye blogtjenester dukkede op. I Danmark blev der den 28.–29. november 2003 holdt en konference om blogmediet i København.

Bloggere kunne opbygge et fast publikum gennem løbende udgivelser uden om aviser og magasiner. Emnerne var fx mode, mad, indretning og rejser.

Videoplatforme og sociale netværk: 2004–2005

Facebook blev grundlagt i februar 2004, og YouTube i 2005. På YouTube spændte indholdet fra film- og tv-klip og musikvideoer til amatøroptagelser og vlogging, altså videodagbøger. Samtidig blev podcasts populære fra slutningen af 2004. Med de nye formater kunne en enkeltperson nå et publikum uden om aviser, radio og tv.

Fotodeling og forsvindende billeder: 2010–2011

Instagram blev lanceret den 6. oktober 2010 og byggede på deling af billeder og videoer. Snapchat fulgte i september 2011 med billeder og videoer, der forsvinder igen efter et antal sekunder. Appen har også stories, som er synlige i 24 timer. Begge tjenester er apps til mobilen, og de gjorde det nemt at dele billeder og klip fra hverdagen løbende.

Korte videoer: 2017

TikTok, et socialt netværk for korte videoer, blev udgivet uden for Kina i 2017. Siden har flere andre platforme fået lignende funktioner. Formaterne er beskrevet nærmere under platforme.

Influencer marketing og reglerne i Danmark

I Danmark tog influencer marketing for alvor fart omkring 2017. Det er markedsføring, hvor fokus ligger på personer med indflydelse på sociale medier frem for på målgruppen som helhed. Indholdet kan ligne en personlig anbefaling, men er i virkeligheden reklame. Samarbejderne er beskrevet under influencer marketing.

Forbrugerombudsmanden har siden udgivet anbefalinger til influenter, hvor vægten ligger på, om indholdet har kommerciel hensigt, og ikke på, om der foreligger en formel aftale. Her blev vægten lagt på, om indholdet har kommerciel hensigt, og ikke på, om der foreligger en aftale mellem virksomheden og influenten. I 2019 blev influencere, der snyder med følgertal, omtalt i medierne. Reglerne, som de ser ud i dag, står på siden om regler for reklame hos influencere.

Ordet influencer og det danske influent

Ordet kommer af det engelske to influence, at påvirke. På dansk bruges både influencer og det fordanskede influent, og begge ord betyder det samme. Forbrugerombudsmanden bruger influent i sine anbefalinger.

I markedsføringsfaglig forstand er en influent ikke nødvendigvis en person på sociale medier. Influenter kan også være tredjeparter som journalister, akademikere, analytikere og rådgivere, der har indflydelse på potentielle kunder. På sociale medier bruges ordet om personer med et publikum. Flere begreber står i ordlisten.

2020’erne: generativ AI og aldersgrænser

I begyndelsen af 2020’erne udløste transformer-baserede modeller, især store sprogmodeller, et boom af generative AI-systemer, der kan skabe fx tekst og billeder. Teknologien bruges også til virtuelle og AI-genererede profiler, som er beskrevet under virtuelle og AI-genererede influencere. Børn og unges brug af sociale medier er samtidig kommet på den politiske dagsorden, se børn, unge og influencere.

Årstal i overblik

Årstal Begivenhed
Midten af 1999 Blogs tager fart
2003 Konference om blogmediet i København, 28.–29. november
2004 Facebook grundlægges (februar). Podcast bliver populært i slutningen af året
2005 YouTube grundlægges
2010 Instagram lanceres den 6. oktober
2011 Snapchat lanceres i september
2017 TikTok udgives uden for Kina. Influencer marketing tager fart i Danmark.
Begyndelsen af 2020’erne Generative AI-systemer bliver udbredte

Årstallene er hentet fra de kilder, der er angivet nedenfor. Se også hvad en influencer laver for, hvordan arbejdet ser ud i dag.

Spørgsmål og svar

Hvornår opstod influencere?

Der er ikke ét tidspunkt. Anbefalinger fra kendte personer har længe været brugt i reklame. Bloggere dukkede op fra slutningen af 1990'erne, videoplatforme og sociale netværk fra midten af 2000'erne, og influencer marketing tog for alvor fart i Danmark omkring 2017.

Hvad betyder influent?

Influent er en dansk betegnelse for det samme som influencer. Ordet bruges bl.a. af Forbrugerombudsmanden, og flertallet er influenter.

Hvad var der før influencere?

Virksomheder brugte kendte ansigter og stemmer i annoncer, radio og tv, og produkter blev placeret i film og tv-programmer. Princippet, at tillid til en person overføres til et produkt, er det samme, men i dag udgiver personen selv indholdet og har direkte kontakt til sit publikum.

Kilder

  1. Influencer-marketing (Wikipedia)
  2. Blog (Wikipedia)
  3. Facebook (Wikipedia)
  4. YouTube (Wikipedia)
  5. Instagram (Wikipedia)
  6. Snapchat (Wikipedia)
  7. TikTok (Wikipedia)
  8. Podcast (Wikipedia)
  9. Produktplacering (Wikipedia)
  10. Sociale medier (Wikipedia)
  11. Generativ kunstig intelligens (Wikipedia)