Børn, unge og influencere

Børn og unge indgår på to måder i influencerverdenen: som publikum, der ser opslag og reklamer, og som skabere, der selv udgiver indhold eller medvirker i andres. Markedsføringsloven har særlige bestemmelser om markedsføring rettet mod børn og unge, og aldersgrænser for sociale medier er et aktuelt politisk emne.

Siden er generel information og ikke juridisk rådgivning. Den giver ingen vurderinger af børns trivsel eller skærmbrug.

Hvad siger markedsføringsloven om børn og unge?

Reglerne står i markedsføringsloven. Her er de vigtigste i hovedtræk, som de lød i lovbekendtgørelsen fra december 2024. Loven kan være ændret siden, og den gældende tekst findes på retsinformation.dk.

• § 3, stk. 2. Markedsføring rettet mod børn og unge, eller hvor de er særligt sårbare, skal udformes med særlig hensyntagen til deres naturlige godtroenhed, manglende erfaring og kritiske sans. Loven begrunder det med, at de er lettere at påvirke.
• § 11, stk. 1. Markedsføring rettet mod under 18-årige må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd.
• § 11, stk. 2. Markedsføring rettet mod under 18-årige må ikke omtale eller vise rusmidler, herunder alkohol, eller andre produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år.
• § 11, stk. 3. Markedsføring rettet mod under 18-årige må ikke ske på eller via sociale medieprofiler, der tilhører eller fremstår som tilhørende børn under 15 år. Børn under 15 må heller ikke i øvrigt bruges i sådan markedsføring på sociale medier, medmindre det sker i naturlig sammenhæng for at illustrere eller vise et produkt.

Derudover gælder de almindelige krav, bl.a. at den kommercielle hensigt klart skal fremgå (§ 6, stk. 4). Når modtageren har mindre erfaring med reklame, er en tydelig markering desto vigtigere. Hvordan markeringen ser ud i praksis, står under regler for reklame hos influencere.

Forbrugerombudsmandens rolle

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med markedsføringsloven og har udgivet anbefalinger til influenter. Den gældende lovtekst om børn under 15 år på sociale medier står i § 11, stk. 3.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har samlet sine analyser om børn og unges brug af sociale medier. Denne side gengiver ikke resultaterne.

Børn og unge som publikum

Reklame på sociale medier kan se ud som et almindeligt opslag fra en person, man følger. For børn og unge kan det være sværere at se, at der er en kommerciel interesse bag. Det er netop forskellen mellem en anbefaling og en reklame, som markeringen skal gøre tydelig, og som kildekritik handler om. Samarbejderne mellem virksomheder og influencere er beskrevet under influencer marketing.

Aldersgrænser på sociale medier

EU-Kommissionen fastlagde i juli 2025 retningslinjer, der gør det muligt for medlemslandene at indføre nationale aldersgrænser med aldersverifikation. I november 2025 blev der i Danmark indgået en politisk aftale om at forbyde sociale medier for børn under 15 år, med mulighed for forældres dispensation fra 13 år. Hvordan og hvornår ordningen gennemføres, kan man følge hos myndighederne. Platformenes egne brugsvilkår har desuden ofte en mindstealder.

Børn som skabere

Børn kan optræde som skabere på flere måder: på egne profiler, som medvirkende i forældres opslag eller i en virksomheds markedsføring. Nogle spørgsmål går igen:

• Samtykke. Har barnet selv haft en reel mulighed for at sige ja eller nej, og kan det ombestemme sig senere?
• Privatliv. Billeder og videoer kan kopieres og gemmes af andre, også hvis opslaget slettes.
• Reklame. En børneorganisation har meldt ud, at virksomheder, der vil bruge en person som influent, skal sikre sig, at personen er mindst 15 år, eller bede om forældrenes samtykke. Se også § 11, stk. 3 ovenfor.
• Penge og gaver. Gaver og betalinger til børn rejser spørgsmål om, hvem der bestemmer over dem. Om indtægter generelt, se hvad en influencer laver og tjener.

Der findes ingen enkel facitliste. Spørgsmålene ovenfor kan bruges som udgangspunkt for en samtale, før indholdet lægges ud.

Sådan taler man om reklame og kildekritik

Kildekritik handler om at stille spørgsmål til det, man ser, uden at afvise det på forhånd. Spørgsmål, som forældre, lærere og unge selv kan bruge:

1. Hvem har lavet opslaget, og hvorfor? Er afsenderen en person, en virksomhed eller begge dele?
2. Er der markeret som reklame? Står der „reklame“ eller „annonce“ eller en mærkat fra platformen, og er det til at se?
3. Får afsenderen noget for at nævne produktet? Det kan være penge, gaver, rejser eller andre fordele.
4. Hvad bliver ikke sagt? Fx ulemper eller alternativer.
5. Er billedet redigeret? Filtre og retouchering kan ændre, hvordan noget ser ud. Se påvirkning, ansvar og kritik.
6. Hvor ligger kilden? Er oplysningerne dokumenteret et andet sted, eller kommer de kun fra opslaget?

Samtalen kan tage udgangspunkt i nysgerrighed frem for kritik af det, barnet følger.

Læs videre

• Influencer: hvad ordet betyder.
• Platforme: formater og funktioner, børn og unge møder.
• Virtuelle og AI-genererede influencere: profiler, der ikke svarer til en virkelig person.
• Ordliste A–Å: begreber om influencere og sociale medier.