Platforme og typer
Virtuelle og AI-genererede influencere
Hvad virtuelle og AI-genererede influencere er, hvordan de typisk laves, og hvorfor gennemsigtighed og markering af reklame er et tema.
En virtuel influencer er en fiktiv, computergenereret figur, der optræder på sociale medier og typisk bruges i markedsføring på samme måde som en virkelig person. En AI-genereret influencer er en virtuel influencer, hvor billeder, tekster eller stemme helt eller delvist er skabt med kunstig intelligens. Bag profilen står som regel et produktionsteam, der bestemmer udseende, tema og indhold.
Siden beskriver fænomenet generelt. Den nævner ingen profiler, værktøjer eller tjenester.
Hvad er en virtuel influencer?
En virtuel influencer er en computergenereret fiktiv figur, der hovedsagelig bruges til markedsføring på sociale medier i stedet for virkelige influencere. Idéen har rødder i japansk idolkultur, hvor virtuelle sangere og figurer kendes fra 1980’erne. En beslægtet form er virtuelle avatarer, hvor en virkelig person optræder som tegnet figur i stedet for med sit eget ansigt.
Betegnelserne bruges løst. Tabellen viser, hvordan man typisk kan skelne:
| Type | Beskrivelse |
|---|---|
| Tegnet eller animeret figur | Fiktiv figur, ofte stiliseret, som ikke ligner et fotografi |
| Computergrafik-figur | 3D-model, der er lavet til at ligne et menneske i virkelige situationer |
| AI-genereret profil | Billeder, tekst og evt. stemme skabt med generativ AI |
| Virkelig person med AI-hjælp | En rigtig person, der bruger AI til at skabe eller redigere dele af indholdet |
De fleste profiler kan placeres mellem flere af kategorierne.
Hvordan laves en virtuel influencer?
Der findes ikke én metode, men arbejdet består typisk af disse led:
- Koncept. Udseende, personlighed, temaer og tone fastlægges. Produktionsteams kan også bruge AI til at tilpasse figurens personlighed og adfærd.
- Billeder og video. Mange virtuelle figurer bygges med computergrafik og motion capture, så de ligner mennesker i virkelige situationer. Generative billedmodeller kan i stedet lave billeder ud fra en tekstbeskrivelse.
- Tekst. Opslagstekster kan skrives eller foreslås af tekstgenererende AI, fx chatbots.
- Stemme. Talesyntese kan give en profil en stemme i videoer og lydklip.
- Redaktion og drift. Mennesker planlægger, vælger og godkender, hvad der udgives, og besvarer evt. henvendelser.
Der findes tjenester, der kalder sig generatorer, og de er meget forskellige. Siden navngiver ingen og sammenligner dem ikke. Priser, brugsvilkår og regler om ophavsret og persondata varierer mellem tjenesterne og kan ændre sig.
Hvorfor bruges virtuelle influencere, og hvad kritiseres?
Nogle virksomheder ser virtuelle influencere som mindre udsatte for skandaler end virkelige personer, og det har øget deres appel. Kritikken går på flere punkter:
- Idealer. Det er blevet fremført, at virtuelle influencere kan fastholde urealistiske skønhedsidealer. Se også påvirkning, ansvar og kritik.
- Ansvar. Det er også fremført, at ansvaret for arbejde, identitet og samtykke kan blive udvisket.
- Arbejde. I 2025 blev der i medierne udtrykt bekymring for, at AI-drevne „virtuelle mennesker“ kan komme til at erstatte menneskelige skabere og sælgere.
- Gennemsigtighed. Det er påpeget, at gennemsigtighed og styring er ujævn, og der er efterlyst klarere rammer og åbenhed, når virksomheder bruger syntetiske talspersoner.
Gennemsigtighed og markering
Der er to forskellige spørgsmål: om indholdet er reklame, og om profilen er en virkelig person.
Er det reklame?
Efter markedsføringsloven skal en erhvervsdrivende klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame (§ 6, stk. 4). Bestemmelsen handler om handelspraksis og ikke om, hvordan indholdet er produceret. Hvordan kravet om tydelig markering anvendes på reklame fra en virtuel eller AI-genereret profil, afgøres i konkrete tilfælde af myndighederne og domstolene. Hvordan markeringen skal se ud, står under regler for reklame hos influencere.
Er profilen en virkelig person?
Det er et andet spørgsmål end reklame. Her er EU’s AI-forordning (forordning 2024/1689) relevant, fordi den indeholder regler om gennemsigtighed for AI-genereret indhold. Ifølge Europa-Kommissionens oversigt handler forordningens gennemsigtighedsregler i hovedtræk om tre ting:
- Når man bruger systemer som chatbots, skal man vide, at man har med en maskine at gøre.
- Udbydere af generativ AI skal sørge for, at AI-genereret indhold kan genkendes.
- Visse former for AI-genereret indhold, fx deepfakes, skal være tydeligt og synligt mærket.
Kommissionen nævner desuden en frivillig praksiskodeks for markering og mærkning af AI-genereret indhold. Oversigten angiver august 2026 som tidspunktet for gennemsigtighedsreglernes ikrafttræden. Hvilke dele der gælder for hvem, og hvilke undtagelser der findes, står i forordningen og Kommissionens vejledninger, og siden vurderer ikke enkelte tilfælde.
Virtuel influencer og deepfake er ikke det samme
En virtuel influencer er en fiktiv figur. Et deepfake er derimod en avanceret form for billedmanipulation, lavet med kunstig intelligens, fx et falsk billede, en falsk video eller en falsk lydoptagelse, ofte af en virkelig person. Spørgsmålet om samtykke og misbrug af en virkelig persons udseende eller stemme er derfor et andet end spørgsmålet om en opfundet figur.
Er det lovligt at lave en AI-influencer?
Der findes ikke en regel, der kan besvares med et enkelt ja eller nej. Det afhænger af, hvad profilen bruges til og hvordan. Områder, der kan være relevante, er:
- markedsføringslovens krav om tydelig markering af reklame og om ikke at vildlede
- AI-forordningens gennemsigtighedsregler
- ophavsret og brug af virkelige personers udseende og stemme
- persondata
- platformenes egne vilkår
Siden giver ikke juridisk rådgivning. Spørgsmål om et konkret projekt hører hjemme hos en rådgiver.
Tjener AI-influencere penge?
Virtuelle influencere bruges især i markedsføring på sociale medier, så de kan indgå i samarbejder med virksomheder. Siden angiver ingen beløb. Om indtægter hos influencere i almindelighed, se hvad en influencer laver og tjener.
Læs videre
- Platforme: formaterne, som både virkelige og virtuelle profiler bruger.
- Typer af influencere: hvorfor størrelsesinddelinger ikke er officielle.
- Influencerens historie: fra blogs til korte videoer.
- Ordliste A–Å: korte forklaringer af begreber om influencere og sociale medier.
Spørgsmål og svar
Hvad er en AI-influencer?
En AI-influencer er en virtuel influencer, hvor billeder, tekster eller stemme helt eller delvist er skabt med kunstig intelligens. Profilen er fiktiv, men der står som regel mennesker bag, som bestemmer udseende, tema og indhold.
Er det lovligt at lave en AI-influencer?
Der er ikke ét ja eller nej. Det afhænger af, hvad profilen bruges til. Områder, der kan være relevante, er markedsføringslovens krav om tydelig markering af reklame, EU's regler om gennemsigtighed for AI-genereret indhold, ophavsret, persondata og platformenes egne vilkår. Siden giver ikke juridisk rådgivning.
Skal en AI-influencer markere reklame?
Markedsføringsloven knytter kravet om at oplyse kommerciel hensigt til erhvervsdrivendes handelspraksis, ikke til hvordan indholdet er lavet. Hvordan kravet anvendes, når en virtuel profil omtaler et produkt for en virksomhed, afgøres i konkrete tilfælde af myndighederne. Konkrete tilfælde vurderes af myndighederne.
Findes der AI-influencere?
Ja. Virtuelle influencere findes og bruges især til markedsføring på sociale medier. Siden nævner ingen navne, ranglister eller værktøjer.